torsdag den 28. april 2011

Påske-småkager

Her i påsken skulle jeg lige afprøve mine nye påske-udstikkere fra Wilton. Desværre fik jeg af en eller anden grund lavet en meget tør småkagedej, så det var ret svært at få dejen til at hænge sammen. Det betød, at det også tog rigtig lang tid, før det lykkedes mig, at få nogle acceptable kager ud af det. Hmm, ved stadig ikke, hvad jeg gjorde galt, da jeg bare fulgte opskriften!? Men de smagte faktisk ok. Især efter pynten kom på :-).


Jeg har pyntet med almindelig glasur, lidt fondant og royal icing. Det var lidt svært at styre. Næste år tror jeg, jeg skal prøve at lave en afgræsning rundt i kanten med royal icing, så den almindelige glasur ikke flyder sådan ud. Det må jeg huske!
                                                                  - Marianne

tirsdag den 26. april 2011

Skakternet kage

Da jeg fyldte 30 år for nogle uger siden, fik jeg af min veninden en fancy Wilton form til at lave skakternet lagkage. Det kriblede med det samme i fingrene for at prøve den og heldigvis kom min familie til fødselsdag i påsken. Resultatet ses her.

Jeg synes den er blevet helt ok i betragtning af, at det var første forsøg. Jeg er ikke så begejstret for smørcremer, så derfor er kagen smurt op med 1:1 chokolade ganache, jeg bruger altid opskriften fra Himmelske kagers blog, den smager fantastisk. Kagen er desuden pyntet med hjemmelavede sukkerblomster og fondant, men kun på toppen. Jeg fik ikke lige taget et nærbillede af kagen inden der blev skåret i den, men den kan ses hel her sammen med de andre kager fra fødselsdagen.


- Gitte

mandag den 25. april 2011

1, 2, 3...GO!



Så fik vi endelig taget os sammen til at oprette en kageblog, så vi har et sted at dele vores dele vores kageglæde og vise billeder af vores bagværk :-).


Her er Mariannes fødselsdagskage til hendes farmor, der fyldte 93 år. Det er en banankage med chokolade, kokosgrønt græs, sommerfugle og bogstaver i hjemmelavet fondant, sukkerblomster af royal icing og masser af påskeæg!