fredag den 22. juli 2011

Rocky Road Bars



Jeg elsker bare marshmallows, Maltesers, chokolade, osv., så denne her opskrift er som sendt fra himlen! Jeg rev den ud af et engelsk blad, som min mor havde fået af sin veninde, men har haft den liggende længe. Men nu har jeg 3 ugers ferie (yeeeeeha), så i dag skulle der jo gives kage til kollegerne. Her er opskriften:

ROCKY ROAD BARS (til ca. 12 personer)

250 g. mørkt chokolade
50 g. smør
8 Digestive kiks
60 g. (baby)marshmallows (jeg klippede bare store marshmallows i stykker)
175 g. Maltesers i små stykker

Flormelis til at strø over som pynt.

Smelt chokoladen over vandbad eller i en chokoladesmelter. Smelt smørret sammen med. Hvis du bruger en chokoladesmelter, skal du nok smelte smøret for sig i en gryde og putte det smeltede chokolade derover. Det gjorde jeg i hvert fald. Tror ikke, chokoladesmelteren kan klare andet end chokolade. Lad chokolade/smør-blandingen stå og køle af cirka 10 minutter, mens du blander de andre ingredienser sammen. Chokoladen må ikke være for varm, når resten af tingene blandes sammen med den, da marshmallows'ene vil smelte og tage det "rocky" ud af opskriften.

Knus kiskene og Malteserne i en lukket pose med en kagerulle eller en hammer. Bland det sammen med marshmallows'ene i den smeltede chokolade og put det i en form beklædt med bagepapir. Pres det lidt sammen med en spiseske.

Lad det stå i køleskabet i mindst 30  minutter. Drys evt. flormelis over inden servering (jeg puttede flormelis i en te-si, så falder det ikke så tungt). Skær evt. kagen i små tern eller stænger.

Kagen kan laves flere dage i forvejen og gemmes i køleskabet. Smart! Men sørg for at dække dem godt til, for hvis nogen opdager dem, er de hurtigt væk (så godt smager de)!

- Marianne

2 kommentarer:

  1. De står også på min liste over "to do's" - dog i en lidt anden variant. Dine ser gode ud og gør mig endnu mere sikker på, at jeg skal lave dem snart :-))

    SvarSlet
  2. Tak :-). Ja, der er mange varianter. Faldt lige over en den anden dag, hvor man skulle putte sin yndlings-chokokladebar i (altså Mars, Snickers eller lignende). MUMS! Ja, du må se at komme i gang :-). MVH Marianne

    SvarSlet