søndag den 24. juni 2012

4 års fødselsdag!

Når man fylder fire år, så skal man fejres! Min søn har fejret sin fødselsdag hele tre gange i denne uge, så det må siges at være i orden - i hvert fald ifølge moren ;-).
Han havde ønsket sig en Little Einsteins-kage, så sådan en måtte vi jo forsøge at lave. Her er resultatet:


Nederste del er en klasses-time-kage fra Karolines kogebog.
Rumskibet er også lavet af en portion Klassens-time-kage blandet med lidt flormelis (på slump) og mascapone (på slump), så det bliver en slags popcake-dej. Kagen er pyntet med fondant, og de fire små Einsteins er udprintet og sat på tandstikkere. Antennen er en popcake-pind vendt i pastafarve.
Kagen vakte stor jubel hos de små børnehavebørn ;-D.

Meeeen Jeppe skulle også lige have et par Elmo og Cookie Monster-cupcakes:



Cupcakesene er en Amo-opskrift fra "Den store fødselsdags bagebog fra Amo":


Ca. 12 stk.

180 g. sukker
100 g. blødt smør
225 g. mel
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt 
1 tsk. vanillesukker
3 æg
2 dl. mælk
100 g. mørk chokolade

1. Forvarm ovnen til 200 grader.
2. Pisk sukker og smør sammen til det er lyst og luftigt.
3. Pisk æggene i ét ad gangen og pisk godt ind imellem. Bland mel, bagepulver og vanille sammen og rør det i dejen.
4. Varm mælken op. Hak chokoladen og smelt den i mælken. Det må endelig ikke koge.
5. Rør chokolademælken i dejen.
6. Fordel dejen i formene og bag dem ca. 23-25 minutter.
7. Lad kagerne køle helt af på en rist, inden du pynter dem.

De er pyntet med royal icing, som er sprøjtet på med en Wilton "græs"-tylle. Øjne, næse og mund er fondant, og Cookie Monster spiser billige budget-småkager fra Føtex ;-).



Morfar havde også lavet en fin lagekage med creme, syltetøj, glasur, flødeskum og masser af M&Ms. Den blev naturligvis pyntet med 4 ægte brandmandslys.



- Marianne.




2 kommentarer: