søndag den 21. april 2013

Kæmpe M&Ms-cookies



De her cookies er bare super gode! Opskriften er lige til at gå til:

Antal: 12 stk.
Bagetid: 8-10 minutter

Ingredienser:

125 g. blødgjort smør
75 g. sukker
75 g. lyst rørsukker
1 æg
1 tsk. vaniljeessens (her brugte jeg Dr. Oetkers vanilje-twister)
200 g. hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver
100 g. peanuts- eller chokolade-M&Ms

1. Varm ovnen op til 190 grader.
2. Rør sukker og smør sammen til det er lyst og cremet. Pisk æg og vaniljeessens i. Sigt mel og bagepulver ned i blandingen, vend M&Ms i og rør det hele godt sammen.
3. Sæt dejen på pladerne i klatter med en spiseske med gode mellemrum, da kagerne flyder ud til næste dobbelt størrelse (tro mig - de bliver store!).
4. Bag kagerne i 8-10 minutter til de er gyldne. Lad dem køle af i nogle minutter, flyt dem derefter over på en bagerist, og køl dem helt af. Kagerne smager bedst den dag, de er bagt (de får ikke en chance for at overleve til næste dag er min erfaring...).

Opskriften er fra den nærmest uundværelige kagebog "Fantastiske kager" af Jacqueline Bellefontaine og Gail Wagman.

- Marianne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar