Marcipancupcakes (ca. 20 stk)
4 æg
250 g sukker
1 spsk vanillesukker
200 g revet marcipan250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
150 g smeltet smør
Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Mel, bagepulver og vanille blandes med revet marcipan. Det hele blandes sammen og der tilsættes til sidst smeltet smør. Dejen fyldes i cupcakeforme, jeg havde dej til 20 kager. Kagerne bages ved 180 grader i 15-20 minutter.
Frosting
100 gram hakkest mørk chokolade varmes forsigtigt sammen med 1 dl fløde. Når chokoladen er smeltet hældes blandingen over i en skål og der piskes i ca. 10 minutter. Man skal have lidt tålmodighed for der går et stykke tid inden frostingen bliver stiv. Men man skal være meget opmærksom når blandingen begynder at stivne, jeg kom nemlig til at piske lidt for længe. Frostingen smagte stadig helt fantastisk men blev altså en anelse for stiv og dermed lidt svær at arbejde med.
Kagerne er desuden pyntet med forskellige fondantdekorationer.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar