lørdag den 14. maj 2011

Chokolade-pebermyntekager (lige så gode, som de lyder!)


Uhm, ja jeg faldt lige over en opskrift i tidsskriftet Boligliv (april 2011), som jeg bare måtte afprøve. Eeeeelsker chokolade og mint i alle mulige former. Her er opskriften:

Ca. 30 stk.

1 pose pebermynte pastiller (Fx Pariserlinser fra Toms)
100 g. mørk chokolade
40 g. smør
125 g. brun farin
1 æg
1/2 tsk. vaniliesukker
90 g. hvedemel
25 g. kakaopulver
1 tsk. bagepulver
2 1/2 spsk. mælk

1. Hak pebermyntepastillerne meget fint til en slags raps (jeg puttede dem i en frysepose og bankede løs med kagerullen). Gem raspen til senere.
2. Hak chokoladen og smelt den i en skål over vandbad.
3. Kom smør og brun farin i en skål og pisk i ca. 3 minutter. Tilsæt ægget, mens der piskes. Bland vaniliesukker, hvedemel, kakaopulver og bagepulver, og kom dejen i sammen med mælken. Pisk til en ensartet dej, mens den smeltede chokolade tilsættes. Stil dejen i køleskabet i ca. 30 minutter.
4. Tænd ovnen på 180 grader.
5. Form dejen med en teske, og tril den i pebermynteraspen. Sæt kagerne på en bageplade med bagepapir og sørg for, at der er god plads til, at de kan hæve. Bag kagerne i 8-10 minutter. Afkøl kagerne på en bagerist.

God fornøjelse!

- Marianne

1 kommentar:

  1. Hvor lyder dine småkager til at smage godt, dem på jeg bestemt afprøve, tak for inspirationen

    SvarSlet